Så har vi lanceret dba.dk’s første facebook applikation

dba.dk har netop lanceret sin første facebook applikation

dba.dk har netop lanceret sin første facebook applikation

Vi har netop lanceret den første dba.dk facebook applikation, Forårsoprydning.  Applikationen giver dig mulighed for nemt at slette alle de grupper og fansider som du ikke længere ønsker at have på din profil og samtidigt deltager du så i en konkurrence om at vinde en iPad eller køkkenmaskiner fra KitchenAid.

Applikationen skal udover at profilere dba.dk og selvfølgelig inspirere til at også lave forårsoprydning i dit hjem (og  sælge alt det overflødige på dba.dk) også give os lidt mere erfaring med facebook apps, inden vi senere på året lancerer en decideret dba.dk app hvor vi bringer de sociale elementer i spil med dba.dk’s kerne, nemlig annoncerne og interaktionen mellem køber og sælger,

Prøv selv applikationen her:  http://apps.facebook.com/foraarsoprydning/  og kom gerne med feedback!

/Rune

E-mail & onsite marketing specialist søges til dba.dk

Vi søger en E-mail & onsite marketing specialist søges til dba.dk. Læs mere om stillingen her: http://www.dba.dk/info/dmomspecialist.pdf

 

Facebook marketing - sådan bruger du Facebook til markedsføring

 
De seneste tal jeg har hørt er, at der nu er over knapt 2 million danskere med en profil på Facebook. Man kan således roligt sige at Facebook er blevet mainstream og skal du gøre dine første erfaringer med markedsføring i sociale medier er Facebook et godt sted at starte.
 
Facebook kan, brugt rigtigt, være et utroligt stærkt markedsføringsværktøj der giver dig mulighed for at komme tæt på dine kunder. Du har mulighed for at indlede en troværdig dialog og platformen er i sin natur velegnet til at forstærke positiv buzz. I dette indlæg vil jeg opridse mulighederne for at markedsføre sit brand på Facebook, samt opridse fordele og ulemper udfra mine egne erfaringer med markedsføring på Facebook.
 
Nedenstående er de vigtigste Facebook funktionaliter markedsførings øjemed:
    
  • Sider
  • Grupper
  • Begivenheder
  • Applikationer
  • Annoncer (Facebook ads, herunder Social Ads)
 
Sider
Det er gratis at oprette en side for din virksomhed på Facebook. Når du har oprettet fungerer det sådan at brugere kan tilmelde sige som “Fans” af din side. Fans modtager så opdateringer i deres nyhedsfeed når du lægger nyt indhold på din side. 
 
 
eksempel på en Facebookside:
 
wupti.com's facebookside

wupti.com's facebookside

 
Der er en række funktionaliteter du kan tilknytte din facebook side: debatforum, billede og video, anmeldelser etc. Jeg vil råde dig til at starte simpelt ud og derefter tilføje funktionaliteter efterhånden som du bliver fortrolig med platformen og dit publikum.
 
Fordele og ulemper ved Facebookside
 
Fordele
  • Let at komme igang
  • Små opstartsomkostninger
  • utrolig mulighed for dialog med dine kunder
  • positive budskaber spredes i netværket
 
Ulemper
  • Ikke det mest brugervenlige interface - kan kræve en del trial and error førend du er helt på plads
  • ufleksibelt
  • har oplevet en del ustabilitet på platformen 
 
 
Grupper
Grupper er ikke det mest brugte i marketing øjemed i og med det har en fladere struktur og medlemmerne af gruppen er den bærende del for at der sker noget aktivitet i gruppen. Men hvis du har en meget involveret målgruppe kan det være fordelagtigt at facilitere at dine kunder netværker i en gruppe faciliteret af dig, det kunne f.eks. være en gruppe for brugere af noget bestemt software eller lign. hvor brugerne har værdi af at udveksle erfaringer direkte. Det er gratis at benytte grupper.
 
 
Begivenheder
Med Begivenheder kan du oprette en event og invitere folk til denne. På Begivenhedens side kan du og de andre brugere så følge med i hvem der kommer, hvem der melder afbud osv. Begivenheder kan være et godt supplement til din Facebookside. Begivenheder er meget let at bruge og et godt redskab hvis du har en event der skal markedsføres hvor en stor del af de potentielle deltagere er at finde på Facebook. Det er gratis at benytte begivenheder.
 
Applikationer
En Facebook-applikation er typisk en specialudviklet side med nogle specielle funktionaliteter og udseende. Applikationer er ikke billige, regn med et budget på minimum 50.000 for en simpel quiz og til flere 100.000 kr hvis du vil have noget mere avanceret. Applikationer er således også der hvor mulighederne er allerstørst og egentlig er det kun fantasien der sætter grænsen for hvorledes du vil engagere brugerne i dit univers.
 
Annoncer
Det er også muligt at annoncere på Facebook. Annoncerne bliver bragt i højre side og det er muligt at annoncere med en kombination af billede og tekst. konceptet minder lidt om Google Adwords og det er muligt at betale pr. klik. (CPC) eller pr. antal visninger (CPM) Du kan således sætte en max pris du vil give for et klik på din annonce. Det er også muligt at segmentere hvilken målgruppe annoncen skal vises for, både udfra en række demografiske parametre og udfra brugerne interessere. Du kan således vælge at din annonce kun skal vises for kvinder mellem 25 og 30 år med interesse for fiskeri. Dette begrænser selvfølgelig den volumen du kan få af trafik på annoncen, men i teorien burde din konvetering blive forbedret.
 
Social Ads
Du har som noget unikt for Facebook muligheden for at lave Social Ads. Det fungerer på den måde at hvis du f.eks. har oprettet en Facebook side for din virksomhed så kan du oprette annoncer for denne side. Hvis du så vælger at annoncen skal være en Social Ad så vil den blive vist med et billede af en af dine fans overfor denne fans netværk. Annoncen indeholder så et billede af den pågældende fan og teksten ” XXNAVN er fan af XX ” Jeg vil råde dig til at være meget varsom med at benytte Social Ads, da det kan virke grænseoverskridende for den “Fan” der bliver brugt i annoncen og på den måde ende med at skabe badwill for dit brand.
  
Som noget nyt kan du også give mulighed for at folk kan blive fan af din side direkte fra annoncen. Jeg har ikke testet dette endnu. Men virker umiddelbart som en fin funktionalitet hvis man annoncerer for en Facebook side, hvor brugeren jo så sparer en tur ind på siden for at tilmelde sig.
 
facebook_fan-i-annoncen1
 
Fordele og ulemper ved Facebook annoncer
 
Fordele
  • Hurtigt og let at komme igang
  • Nemt og overskueligt at budgettere
  • Fint med mulighed for at kombinere tekst og grafik
  • Segmenterings muligheder
  • Fint til mindre kampagner
  
Ulemper
  • Interface er ikke gearet til at køre mange annoncer og kan i det hele taget være lidt bøvlet
  • Min erfaring er at det er dyrere kliks end Adwords
  • Min erfaring er at trafikken konverterer dårligere end Adwords
  • Der trækkes en masse små beløb på dit kontokort, hvilket gør afstemning en pine (hvis der er en måde at undgå dette, please let me know)
 
Alt i alt kan man sige at Facebook annoncer er hurtigt og nemt at teste af og se om det er noget der giver værdi for netop din virksomhed. Min erfaring siger mig dog at der ikke ligger de sammen potentialer for billig relevant trafik som i Google Adwords, så man skal ikke have forventninger om dette.
 
 

Online reputation management

 
reputation management handler om at følge eksempelvis en virksomheds handlinger og hvordan omgivelserne reagerer på disse handlinger, reportere omgivelsernes reaktion og reagere på disse.
 
Internettet er jo som bekendt en effektiv kommunikationskanal og dette både hvad angår positiv og negativ omtale af din virksomhed. Derfor kan negativ omtale spredes utrolig hurtigt og faktisk i nogle tilfælde få uforholdsmæssig stor vægt iforhold til de mange tilfredse kunder.
 
Hvorfor skal du agere? Eksempel: Vordingborg Køkken
Et klassisk eksempel på manglende reputation management er Vordingborg Køkkenet. Her har en utilfreds kunde lavet en hjemmeside med overskriften BRUG ALDRIG Vordingborg Køkken. Vordingborg Køkkener har så valgt ikke at agere og pågældende side har i efterhånden mange ligget som nr. 2 i Google når du søger på vordingborg køkkenet. Gad vide hvor mange potentielle kunder der har læst om den negative oplevelse med Vordingborg Køkken og valgt at kigge på køkken et andet sted??  Ihvertfald har over 112.000 brugere ind til videre besøgt siden med skærkhistorien om et forfejlet køkkenprojekt .
 
Læg mærke til resultat nummer 2 - det er ikke det du ønsker potentielle kunder skal læse.

Læg mærke til resultat nummer 2 - det er ikke det du ønsker potentielle kunder skal læse.

 
Hvis nogen skriver dårligt om dig
Du kan ikke forhindre folk i at skrive negativt om dig og du kan heller ikke forhindre Google i at indeksere eksempelvis et blogindlæg der omtaler din virksomhed negativt, men du kan agere på det når det sker. Du kan selvfølgelig i første omgang henvende dig til pågældende og forsøge at udrede sagen hvis der f.eks er tale om en misforståelse. Men i de tilfælde hvor en dialog ikke er mulig er der heldigvis et par ting du kan gøre.
 
Hvad skal du gøre
Kort fortalt går det ud på at du skal sørge for at sider med god omtale af dig eller din virksomhed optræder højere i søgemaksinerne, end de sider med dårlig omtale. Du vil skubbe den dårlige omtale om på side 2, så det ikke er det første en potentiel kunde får øje på hvis de søger på din virksomheds navn. Dette gør du ved at sørge for at allerede eksisterende sider med god omtale bliver ranket højere, du kan også sørge for at nye sider indekseret der kan skubbe den dårlige omtale ned i søgeresultatet. 
 
 
Ting du selv kan gøre for at få flere højt rankede placeringer på eksempelvis din virksomheds navn:
 
  • Opret LinkedIn gruppe for din virksomhed
  • Opret en Facebookside for din virksomhed
  • Opret subdomæner/temasites (hvis det er relevant)
  • Anmeldelses sites. Hvis du har en webshop eller lign. kan du tilmelde dig review services som f.eks. trustpilot.dk, nettjek.dk
  • Prissammenligningsites. Hvis du tilmelder dig prissammenligningssites som pricerunner etc. vil din stamside her typisk få en høj ranking.
 
Ovenstående kan nogen gange være nok til at skubbe dårlig omtale ned i søgeresultatet. Hvis det ikke er tilfældet må du igang med at linke nogle sider med god omtale op, så de kommer til at rangere højere.
 
 

Halløj

Velkommen til min blog!  Her vil jeg skrive om online markedsføring, sociale medier og hvad jeg ellers går og roder med :0)

Hvis du har spørgsmål eller kommentarer så tøv ikke med at kommenter eller skriv mig en mail på runebernth@gmail.com